0,75h RACE

Smagens betydning i foder til katte og hunde der brug for ekstra ernæringsmæssig støtte

Dette kursus er skabt til at give dig et overblik over, hvorfor der er behov for komplet og afbalanceret ernæring og god smag i foder til katte og hunde. Vi vil undersøge, hvordan god smag kan opnås i terapeutisk foder, samtidig med at der fokuseres særligt på behovet for både ernæring og god smag for katte og hunde med sygdomme som f.eks. cancer.

Kursusinformation

Vi vil undersøge den videnskabelig evidens for, hvordan foders exceptionelle smag måles og opnås, og hvordan den kan hjælpe med at sikre, at katte og hunde (især dem med cancer) æder nok af den komplette og afbalancerede ernæring, de har brug for til at opretholde livskvaliteten.

Dette kursus bruger et engagerende, interaktivt format til at udfordre dig med 3 korte moduler. Det første giver et overblik over den gode smags rolle i foder til katte og hunde, og hvordan den opnås på en sund måde.

Det andet modul fokuserer på smagens rolle i en effektiv ernæringsplan, som kan tilskynde katte eller hunde, der f.eks. lever med cancer, til at æde nok.

Dette fokus på ernæringsmæssig støtte til katte og hunde med kritisk sygdom, såsom cancer, fortsætter i det tredje modul, hvor du lærer at tale med klienten om vigtigheden af både smag og ernæring. Du følger den praktiserende dyrlæge Dr. Hill og hendes veterinærsygeplejerske, Ana, når de tager sig af en hund diagnosticeret med cancer. De vil vejlede dyreejeren igennem ernæringsvurderingsprocessen, ernæringsanbefalinger sammensat til et dyr med cancer – samt den opfølgende kontrol.

Du skal have en generel forståelse af, hvordan man gennemfører en konsultation med et dyr og dets ejer, og du skal kende de basale principper for hundes sundhed. Giv dig selv tilstrækkelig tid til at gennemføre kurset, ideelt set i stille, uforstyrrede omgivelser. Hvert af de tre moduler i dette kursus tager ca. 20 minutter at gennemføre.

Dette kursus vil give dig en forståelse af, hvorfor der er behov for komplet afbalanceret ernæring og god smag i foder til katte og hunde, og hvordan begge dele kan opnås. Du vil også udvikle en større forståelse af de særlige ernæringsmæssige behov katte og hunde, der f.eks. lever med cancer, har, og hvorfor disse dyr har øget risiko for fejlernæring.

Du får viden og tillid til at drøfte disse dyrs ernæringsanbefalinger med klienterne. Du vil kunne vejlede dyreejerne i introduktionen af et nyt fodringsprogram for at undgå underernæring og vægttab, der ofte ses hos patienter med cancer. I sidste ende vil det hjælpe dig med at forbedre dine patienters livskvalitet.

Hvert af de tre kurser kvalificerer dig til 0,25 timers RACE-videreuddannelsespoint, når du har gennemført quizzen (70 % eller mere).

Dette kursus består af tre moduler, herunder viden om smag i diætfoder til katte og hunde, smag og indtagelse af foder samt et casestudie.

Viser 3 af 3 modul(er)
Hill's Global
09/01/23
15 minutter
Status
0 %
4.67 /5 | 49 Anmeldelser
Start modul
Hill's Global
09/01/23
15 minutter
Status
0 %
4.82 /5 | 39 Anmeldelser
Start modul
Hill's Global
09/01/23
15 minutter
Status
0 %
4.83 /5 | 30 Anmeldelser
Start modul